15.12.2017

GHB Landskabsarkitekter, SWECO og ETN Arkitekter

Teamet har deltaget i arkitektkonkurrencen om Nykøbing F Midtby.

Vi vandt desværre ikke, men vi synes nu alligevel, at vi har lavet et fint forslag, der også af dommerkommiteen i betænkningen fik følgende rosende ord med på vejen:

"Projektet skal roses for sit mod, sin vedholdenhed, sin stærke ide og sin magi, som har skabt spændende overvejelser og debat i dommerkomiteen".

Sammen med GHB Landskabsarkitekter har vi udarbejdet konkurrenceforslaget "I ALLE TIDER" , der blandt andet arbejder med elementer som et nyt samlende gulv med reference til renæssanceslottenes prægtige riddersale. Vi foreslår at møblere Torvet med mægtige egetræsborde og kaster lys over stedet med spektakulære lysekroner.

Selvfølgelig ville vi gerne have vundet - men vi ser også frem til at se planerne fra den vindende tegnestue JJW Arkitekter, og sender et stort tillykke til dem.